Velkommen til Hals Jagtforening

Bukkejagt 2020

 

Buk skudt af Henrik Lundbeck i Nord Øst Hjørne

Buk skudt af Henrik Lundbeck i Nord Øst Hjørne

Buk skudt af Jørgen i Præstens Plantage

Formanden har ordet

Jagtsæsonen 2019 nærmer sig sin afslutning, sådan et år går hurtigt.
Vi har på vores jagter i år været udfordret på grund af uhørt meget vand i mosen. Nogle af jagterne er måske blevet lidt korte, men der har simpelthen været såter som vi ikke kunne bunde i.
Vi har i år heller ikke skudt så meget råvildt som vi plejer. Om det skyldes vand eller årsagen er en anden vides ikke. Vi kom til at mangle rådyr til frokostjagten i januar. Heldigvis var der nogle som var behjælpelig med at få skudt lidt ekstra.
Får vi meget vand til næste år, har vi tænkt at prøve om vi kan fodre nogle ænder op i Nord Vest hjørne, og så holde nogle andetræk der.

Vi har i år også haft en udfordrring med Aalborg Kommune. Vi blev i 2018 lovet en forlængelse af jagtlejen på kommunens arealer frem til 2030. Dette tilsagn blev imidlertid trukket tilbage, så vi foreløbig kun har fået en forlængelse på 2 år, frem til 2022. Vi håber stadig at den senere bliver forlænget med 10 år.

Vi skal i 2020 i gang med at lave ny voliere, så vi håber på stort fremmøde på de annoncerede revirplejer. Generelt håber vi, at I vil bakke op om de aktiviteter som bliver tilbudt her i bladet. Det var i 2019 ikke hver gang vi syntes opbakningen var stor. F.eks kun 20 mand på jagten den 07.12 og kun 16 mand til den efterfølgende julefrokost. Vildt gæt som vi, i mange år, har praktiseret op til jagterne bortfalder fremover. Opbakningen har på det sidste været for dårlig.

Der var ingen som meldte sig til de to invitationsjagter, som blev lagt op på hjemmesiden. Alt sammen måske et tegn på, at folk har nok at rende til.

Der blev på generalforsamling i 2019 stillet forslag om hundetræning og bueudvalg. Vi efterlyste medlemmer som ville engagere sig i dette, men ingen meldte sig. Vi må bare sige, at hvis der ¿nskes nye aktiviteter, sŒ skal der ßere folk til, vi i bestyrelsen har nok.

Jens Jørgensen

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/